Speciallinser

Speciallinser

Nogle mennesker kan have behov for speciallinser, indenfor kontaktlinser som løser forskellige problemer, man kan have med sine øjne. Det kan f.eks være lidelser på hornhinden, så den er blevet deform eller skadet. Vi samarbejder med vores leverandører om at finde den bedste kontaktlinseløsning.

Formfaste kontaktlinser er betydelig mindre end en bløde kontaktlinser og er en anden måde at have kontaktlinser på.

De kan korrigere bl.a. høje styrker og bygningsfejl, samt læsestyrke.

Formfaste kontaktlinser kan være løsningen, hvis man af en eller anden grund ikke kan have bløde kontaktlinser.

Tilpasningen af formfaste kontaktlinser er mere kompleks, og de kan være lidt sværere at vænne sig til at bruge. Til gengæld kan kontaktlinserne holde i rigtig lang tid, og synet kan for nogen, være bedre med de formfaste kontaktlinser.

Myopikontrol/ natlinser er formfaste kontaktlinser man sover med om natten. Det er de nærsynede som kan bruge disse kontaktlinser. Mens man sover, omformer kontaktlinserne hornhinderne, så man kan se klart uden noget på om dagen. Natlinserne har desuden den fordel, at børn og unges nærsynethed kan begrænses i udviklingen.

Sport og fritidskontaktlinser er kontaktlinser man bruger til særlige lejligheder. Der kan være mange forskellige anledninger, hvor briller ikke er klædelige eller er i vejen. Til fest og ferie, eller til sportsaktiviteter. Man kan sagtens købe kontaktlinser i små mængder eller oprette et kontaktlinseabonnement til deltidsbrug.  Det er individuelt for den enkelte, hvilken linsetype det skal være.

Væsker og tilbehør til kontaktlinser spænder vidt, lige fra rensevæsker til kontaktlinser, til øjendråber og produkter til behandlinger på det ydre øje. Vi forhandler mange forskellige produkter, og bestræber os på at have de nyeste og bedste ting på hylden og på vores hjemmeside.

Shopping Cart0

Kurv