Menu Menu

Synsprøve

Få en synsprøve før du køber dine
nye lækre briller eller får kontaktlinser


Synsprøven er en uundværlig del af dit brille- eller kontaktlinsekøb.

Vi anbefaler synsundersøgelse hvert andet år.

En synsprøve er en grundig undersøgelse af din evne til at se, dine muligheder for at se bedre med en ny synskorrektion, samspillet mellem dine øjne og en vurdering af dine behov, ønsker og muligheder for at gøre din synskomfort så god som overhovedet muligt.

En synsprøve er ikke ens fra person til person. Vi bruger forskellige test til at undersøge forskellige behov. Skal vi lave en skærmbrille til en specifik arbejdsplads, er det vigtigt at vi kender til arbejdspladsen, blandt andet hvor langt skærmen eller skærmene er væk, eller om der er andre specifikke faktorer, der skal tages højde for.

Når du som kunde selv oplever en ændring af dit syn, og dermed opsøger os, er synsprøven en naturlig del af brille- eller linsekøbet. Synsprøven danner grundlag for, den viden vi har behov for i tilpasningen af glastype og styrke til dine nye briller, eller den kontaktlinse vi skal prøve på dig.

I særlige tilfælde kan der være behov for en grundig undersøgelse af dine øjne. Er der problemer, som vi ikke kan løse, og har vi mistanke om, at noget ikke er som det skal være, henviser vi til øjenlægen.

Vi vil hellere tage én synsprøve for meget, end én for lidt.

Vi tager gerne synsprøver på børn. Hvis barnet er under 10 år, skal det tilses af en læge eller øjenlæge, inden vi må bestille den første brille. Hvis du er i tvivl om hvordan dit barn ser, laver vi gerne en vurdering af øjnene. Mange gange kan det være en hyggelig oplevelse at komme her forbi først og blive "kørt op og ned i stolen".

Når du har fået dine nye briller, bliver du automatisk tilføjet vores servicepakke; her bliver du indkaldt til service og synstjek efter 1, 2, 3 og 4 år.

Ved kontaktlinse-abonnementsindgåelse sender vi bud efter dig hver halve år.

Synsprøve