Menu Menu

Kontaktlinser

Kontaktlinser? - både til nye og eksisterende linsebrugere.

Hos os møder du enten Rikke, Line eller Mette... vi holder af den personlige betjening.

Hos "Øjensynlig" fører vi kontaktlinser til ethvert behov. Vi har bløde endags- og månedslinser, samt flerstyrkelinser og speciallinser. Sammen med dig vil vi finde de linser, der passer bedst til dine behov. Kontaktlinser i abonnement til hver dag, eller måske bare 2 dage om ugen som supplement til en smart brille, eller en gang imellem til sportsbrug.

"Børn og kontaktlinser" kan sagtens lade sig gøre. Der er ingen aldersgrænse, men det kræver en god snak for håndtering og hygiejne.

Til nærsynede børn og unge har vi 1-dags linser, som bremser udviklingen af nærsynethed hos børn (Myopi-kontrol linser).

Vi tilpasser speciallinser, som formfaste linser og natlinser (Ortho-K).

Natlinser, også kaldet Ortho-K linser, kan tilpasses til nærsynethed. Sov din nærsynethed væk og nyd klart syn igennem dagen - uden briller eller kontaktlinser. Natlinser minimerer øjenproblemer med allergi, tørre øjne og er en mulighed istedet for synskorrigerende operation.

Som linseabonnent tilbyder vi linsekontrol 2 gange om året, for at sikre os at dine øjne har den bedst mulige styrke og holder sig sunde og friske.