Menu Menu

Tørre øjne

Tørre øjne er et hyppigt problem. Omkring en tredjedel af alle voksne har tørre øjne i en eller anden udstrækning.

Tørre øjne kan føles som irritation, træthed, svie eller "grus" i øjnene. Lysfølsomhed, rindende øjne og problemer ved kontaktlinsebrug skyldes også typisk tørre øjne.

Hos Øjensynlig har vi oprettet en Tørre Øjne Klinik. Vi har uddannet og specialiseret os i Tørre Øjne problemer. Ved hjælp af vores TearLab test, kan vi undersøge saltindholdet i tårevæsken. Og med vores spaltelampe, har vi mulighed for at tage billeder med infrarødt lys af kirtler og derved gradere funktionen af blandt andet de meibomske kirtler.

Denne undersøgelse, sammen med en grundig undersøgelse af øjenomgivelser og tårevæskeproduktionen, benyttes til at analysere, hvor problemet er, og med hvilke midler de Tørre Øjne kan afhjælpes. Vi vurdere hvert enkelt tilfælde og rådgiver om behandling tilpasset den enkelte. 

Vi afsætter 60 minutter til en Tørre Øjne Analyse. Analysen koster kr. 750,-. (Denne kan ikke bestilles på nettet.)

Årsagerne til tørre øjne er mange, bla.: Tørt indeklima, kulde, blæst, længere tid foran computerskærm/tv, kosten, ubalance i tårefilmens produktion, for lav tåreproduktion, tilstoppede kirtler på øjenlåg, hudproblemer, som involverer øjenomgivelser og øjenlåg, bivirkninger ved mange typer medicin, sygdomme som f.eks. gigtsygdomme samt refraktiv kirurgi (laseroperation)

Du kan læse mere på tørreøjne.nu